
• HYMNS FROM NINEVEH
Hymns from Nineveh er Jonas Haahr Petersens soloprojekt. Titlen refererer til historien om byen Nineveh i Det Gamle Testamente.
Hymns from Ninevehs musikalske univers består af akustiske folkinspirerede popmelodier. Der er en imødekommende enkelhed i melodierne, og hans tekster er, selvom de er meget personlige, både almengyldige og bevægende. I centrum står guitaren og Jonas’ rene, lyse vokal. Vokalen emmer i sin ubesværede inderlighed af et nærvær, som er meget svær ikke at blive rørt af.
Sidste år fik debut-EP’en Uncomplicated Christmassongs næsten anmelder-træerne til at vokse ind i himlen. Nu er Jonas klar med sit første fuldlængde album som Hymns from Nineveh Hymns. Det selvbetitlede album er på gaden 21. februar.

• SISTER CHAIN & BROTHER JOHN (D)
Trædende an i victorianske gevandter og med en forvrænget guitar og en tamburin, præsenterer de historier om slette folk og de elskovssyge; om teenageres dagdrømme og erotiske mareridt, og skaber det, der bedst kan beskrives som "parlour punk" eller "kammermusik fra de sidste dage".
Duoen Sister Chain & Brother John opstod i juli 2005 da den Berlin-residerende sangerinde Sister Chain (Skin Blues, Spinster Sister) og Brother John Higgins (tidligere frontmand i London-bandet Val’s Basement og lejlighedsvis producer) mødtes i en mystisk boghandel.
Siden den dag har Sister Chain og Brother John spillet over 200 koncerter i kirker, på både, på gadehjørner i krigszoner foruden de sædvanlige natklubber, festivaler og koncertsale. De udgav deres debutalbum "Darkness to Warm Your Heart" i 2008 og har turneret i Danmark, Norge, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Israel og andre steder. Duoens andet album "The Androgyn Show" vil blive udgivet i 2011.